"Der er en horisont mere storslået end havet, og det er himmelen.
Der er en horisont mere storslået end himmelen, og det er den menneskelige sjæl."
Victor Hugo, Les Misérables
Den Glemte Virkelighed
Et værk i tre bind
Om værket
Vi gemmer alle, hver og en, på en Aladdins hule i vores indre bevidsthedsunivers. Det er et endeløst reservoir af kreativitet og originalitet. Det rummer den dybeste kraft og den højeste visdom. Ja, det er større end havets og himlens horisont, fordi ALT ligger plantet heri som et kim, der kan vokse og folde sig ud.
Formålet med Den Glemte Virkelighed er at give læseren et kompas og et landkort til at gå på opdagelse i sit eget skjulte skatkammer. For den, der finder sin egen skat, kan et nyt livsperspektiv åbenbare sig. Menneskelivet i bakkedalen kan pludselig også ses fra bakketoppen, hvor de større mønstre tegner sig, og de enorme vidder skues.
Titlen Den Glemte Virkelighed peger på menneskets indre virkelighed. En virkelighed, der er ”glemt” i den forstand, at den ikke gives opmærksomhed i vores kultur. I den daglige debat ophøjes det rationelle intellekt som noget selvfølgeligt til den sande bebuder af indsigt og viden. På samme måde taler vi om den fysiske konsensus-virkelighed som ”virkeligheden”, i bestemt form ental. Implicit udelukker vi andre former for virkeligheder.
Af den grund lyder den indre metafysiske virkeligheds røst kun svagt hos mange. Og den er under alle omstændigheder en, som man holder for sig selv. Hvis man taler for højt om en indre røst, som man vejledes af, kan det hurtigt tolkes som udtryk for enfoldighed eller ligefrem psykose.
Det ser jeg som en af vores kulturs alvorlige blinde vinkler. Kort opridset er den dels vokset frem gennem vores videnskabs fokus på materien, stoffet, det fysiske. Dels gennem vore store vestlige religioner, som i årtusinder har underkendt eller ligefrem fordømt personlig spirituel erfaring.
Værkets titel peger derfor også på blinde vinkler, der er opstået i vores særegne kultur, religion og videnssystem. Disse vinkler skjuler felter, som vi i sagens natur ikke ser og dermed glemmer, overhovedet eksisterer.
Sjældent tænker vi over, at vores kulturs underkendelse af det indre metafysiske univers udgør en ekstrem undtagelse i et større historisk perspektiv.
fundamentalt i vores nærmest ensidige fokus på den materielle virkelighed. Vi har fjernet os fra en del af vores indre dybeste natur og har derigennem også skabt en fatal afstand til den ydre natur – noget, som den eskalerende klimakrise afspejler.
Der er mange døre til det indre skatkammer. For de fleste mennesker åbner de sig i ændrede eller udvidede bevidsthedstilstande, og vi har heldigvis alle et fantastisk redskab lige ved hånden. Hver eneste nat i søvn eller semisøvn er vi i en ændret bevidsthedstilstand – helt naturligt.
Drømme er en urgammel og fantastisk vej til at lære vort eget dyb at kende.
En af mine grundidéer er imidlertid, at begrebet ”drømme” langt fra er fyldestgørende for alle søvnoplevelser. Det svarer sådan cirka til at bruge ordet ”fisk”, men ikke skelne mellem en sild og en hvalhaj. Der findes vidt forskellige arter af søvnoplevelser, som adskiller sig markant fra hinanden i styrke, i formål og i potentiale. Også krops- og hjernetilstanden og det tidspunkt på natten, hvor de dukker op, er særlig for hver art.
Overordnet skelner jeg mellem syv forskellige typer: Drømme, klardrømme, mareridt, visioner, indsovnings-oplevelser, søvnlammelse og transcendens.
Gennem Bind I og Bind II vier jeg hver oplevelsestype hver sin Del. Her trækker jeg på viden om fænomenet og giver metoder til at opleve det og arbejde med dets særlige potentiale. Det krydres med personlige beretninger – fra såvel historiske personer langt tilbage som fra kendte og ukendte i vor egen tid. Jeg deler også nogle af mine egne oplevelser, blandt andet et mareridtsforløb, en vision og en søvnlammelses-oplevelse.
Overordnet sætter Bind I spot på oplevelser, der typisk dukker op under REM-søvn, altså almindelig drømmesøvn. Bind II handler derimod om oplevelser fra semisøvnens grænseland, den magiske tilstand mellem søvn og vågentilstand. De to bind bærer følgende undertitler:
Bind I: Drømme, Mareridt & Visioner
Bind II: I Grænselandet mellem Søvn og Vågentilstand
Måske kender man ikke personligt til drømmenes rige potentiale. Man husker måske i bedste fald nogle vage rester, der svæver bort, så snart dagstanken kommer tromlende.
Men det er ganske naturligt, taget vores kulturs ”glemsel” i betragtning. For når vi ikke anerkender drømmenes potentiale, ja så vil de sandsynligvis heller ikke åbenbare sig for os. Som på alle andre områder er fokus, forståelse og anerkendelse essentielle elementer for overhovedet at få øje på noget og få det til at folde sig ud – måske med tiden i fuldt flor.
Det er missionen for Bind I og Bind II.
Mennesket har siden tidernes morgen taget stærke og transformerende metoder og teknikker i brug for at åbne for det indre skatkammer. Nogle, ganske kontroversielle i dag. De får plads i det sidste bind:
Bind III: At åbne Erkendelsens Døre
Her dykker jeg dybt i mysterietraditioner, initiationer, vision quests og andre – ofte smertefulde – metoder, som har været brugt til at overskride jeg-oplevelsen.
og har samtidig et skarpt blik på den mindste detalje.
Dette blik retter jeg især mod bevidstheden og dens enorme mysterier. Jeg undersøger, hvordan vores virkelighedsoplevelse bliver til, og hvilken rolle, den enkelte hjerne spiller i skabelsen af vores ”fælles” virkelighed. Desuden bringer jeg kvantemekanik og anden ny forskning på banen, der tyder på, at bevidstheden ikke er nær så isoleret en størrelse, som vi har for vane at tro. Forskningen bygger på den måde bro mellem fysik og metafysik, eller sagt på en anden måde kan den bane vej for, at videnskab og spirituel erfaring i fremtiden kan gå hånd i hånd.
Det er også i bind III, at jeg ser på de store historiske mønstre og forsøger at give et alternativt syn på vores vestlige historie. Nærmere bestemt tager jeg læseren med på en åndshistorisk rejse tilbage i tid. Her graver jeg sten frem, som for vore allerfjerneste forfædre udgjorde et livsfundament, men som vores religioner og samfundssystemer siden har forkastet.
Hvad har vi som en konsekvens mistet? Og hvad har vi glemt, at vi har mistet?
De forkastede sten kan meget vel vise sig at blive hjørnesten i et nyt kulturelt fundament.
Bind III er det bind, der giver Den Glemte Virkelighed det store vingesus. Men hvad giver Bind I og Bind II, som drømmebøger på markedet ikke allerede giver?
Først og fremmest giver de to bind en meget finmasket bearbejdning af søvnoplevelser. Almindeligvis skelnes der måske mellem to eller tre typer af drømme, men jeg bringer den syvfoldige søvntypologi på banen. Målet er at give læseren en nuanceret og dybgående forståelse af netop den type fænomen, som man personligt oplever, interesserer sig for eller ønsker at åbne for.
Derudover ses drømme i gængse drømmebøger typisk alene som symbolske billeder fra den menneskelige psyke. Altså som udtryk for følelser, ønsker, lyster, drifter, behov og fortrængninger.
Ganske vist kom C.G. Jung med sin teori om arketyper, der hidrører et ”kollektivt ubevidste”, altså en fællesmenneskelig bevidsthed, som i sagens natur overskrider den personlige psyke. Men hvad det har af implikationer for bevidsthedens natur, tages ikke op.
Drømmeforståelsen er stadig præget af det vestlige common sense-syn på mennesket og dets bevidsthed som et rent produkt af kroppen og i endnu højere grad hjernen. At vi skulle være influeret af noget som helst ud over det rent fysiske, noget metafysisk, udelukker de fleste. Ja, inden for videnskaben er metafysik stadig et tabubelagt emne. Og dét selvom fysikken viser, at vores bevidsthed påvirker den stoflige virkelighed på kvanteplanet og altså ikke begrænser sig til hjernen!
Metafysik og en eventuel spirituel eller åndelig virkelighed regnes stadig inden for en faglig og videnskabelig kontekst for ”hokus-pokus”, altså blændværk og bedrag. Og det præger såvel drømmeforståelsen som synet på bevidstheden generelt.
I Den Glemte Virkelighed vil jeg gøre mit for at slagte den hellige ko og kalde en spade for en spade. Jeg regner så bestemt med et metafysisk plan, en spirituel eller åndelig virkelighed, som faktisk er vores alle sammens essens, og som kan komme til at fylde meget mere i også den bevidste erfaring.
Stærkere typer af søvnoplevelser hidrører netop ikke blot den menneskelige psyke. Snarere opløser de personlige grænser og kan sætte bevidstheden i kontakt med det, som er større end menneskelige følelser. De kan med andre ord gennembryde dette virkelighedsplan og åbne for andre planer eller for transpersonelle dynamikker og kræfter, som kan blive vejledere, inspiratorer og i allerhøjeste grad øjenåbnere.
Forskning viser da også, at søvnen er den tilstand, hvor mennesket lettest og oftest modtager såkaldte ”oversanselige” oplevelser, der overskrider almindeligt vedtagne love for tid og rum. Når jeg-styringen og de almindelige sanser sover, kan mere subtile sanser tage over. Sanser, som til daglig overhøres.
Derfor kan de stærkere søvnoplevelser – som noget helt essentielt – bibringe mennesket en oplevelse af at være forbundet på et subtilt plan med alt andet og med det, der er større end mennesket selv.
Det er heri, at det store potentiale ligger. Og det er det, der gør dette værk vigtigt i denne tid.
Tiden kalder på noget nær en revolution. En radikal ændring af vores grundlæggende livsværdier, vores forståelse af bevidstheden, verden og os selv i den. Sammen med alt andet liv på Jorden står vi i en omsiggribende global klimakrise, som vi endnu ikke ser og begriber konsekvenserne af. En krise, som menneskeracen har hovedparten af skylden i. Nu, mere end nogensinde, har vi brug for at se kritisk på vores egen rolle i den store, fint balancerende sammenhæng.
Det er mit stærke ønske, at Den Glemte Virkelighed må bidrage til denne, så tiltrængte, revolution. Den må nemlig, som jeg ser det, tage afsæt i en indre granskning og en genforening med vores inderste væsen, vores intuitive stemme, vores dybeste natur eller højere Selv.
En dyb visdom er plantet i hver enkelt bevidstheds frugtbare muld, og den kan spire frem, hvis vi tør dykke ned og gå på opdagelse.
Troldenøglen til at ændre det ydre ligger gemt i det indre. Må værket blive en dør til den indre opdagelsesrejse.
Ligeså langt tilbage, mennesket har sat sine spor, har visioner, store drømme og udvidede bevidsthedstilstande efter alt at dømme været en central del af tilværelsen. I stort set alle religiøse traditioner har man brugt metoder til at åbne for spirituel erfaring, og den har vejet tungt – for den enkelte som for samfundet og kulturen. Ja, selv vores store religioner er grundlagt på den baggrund.
Stærke visioner, store drømme og transcendenser har afspejlet en dybere og højere sandhed, som var et uomtvisteligt omdrejningspunkt, et livsfundament, en verdenssøjle, ja en eksistentiel rygrad, uden hvilken man ville skvatte sammen.
Jeg er af den opfattelse, at vi har glemt noget essentielt og
Jeg vier også en del plads til entheogener, altså bevidsthedsudvidende planter og substanser. I tidernes morgen blev disse planter i mange kulturer betragtet som "Gudernes kød". At indtage dem i en ceremoniel kontekst var at indtage guden selv. I dag har de som bekendt fået et andet ry. Alligevel kan de komme til at spille en vigtig rolle for fremtidens spiritualitet. For eksempel breder plantebryggen Ayahuasca sig hastigt over kloden og kan meget vel blive en medspiller i ny ”grøn” spiritualitet.
Bind III er desuden som rovfuglen, der svæver højt og skuer langt. Den ser terrænet i et større perspektiv
Værkets første og andet bind udkommer i marts 2020 på eget forlag, Forlaget Axis Mundi. Bind III & IV kommer de følgende år. Bøgerne er illustreret.
Rejsen går indad
En podcastserie om drømme og bevidsthed
I denne podcastserie interviewer antropolog Sarah Warny Berg mig om spændende emner knyttet til mine bøger. Vi udforsker forskellige typer af drømme, og hvordan vi kan bruge dem som en adgangsnøgle til vores eget inderste væsen – og til det, der er større end os selv.
I serien får du viden og redskaber til at arbejde med dine drømme, aktivt og bevidst. For drømme kan i sidste ende guide os mod vores personlige optimale livsformål. Vi tager blandt andet fat i klardrømme, hvor man bliver klar over, at man drømmer, mens man drømmer. Her kan vi bruge drømmen som en øvelsesbane til at kaste os ud i vores største frygt eller lidenskab. Og visioner og store drømme har inspireret kunstnere og videnskabsfolk og vidner om, at den menneskelige bevidsthed kan åbne for store indsigter i livets og universets mønstre. Også den åndelige virkelighed kan komme tæt på os i den ændrede bevidsthedstilstand, som søvnen er.
Velkommen til at høre med, når Rejsen går indad!
Læs om de første seks programmer nedenfor, og hør dem på din foretrukne podcast-kanal som fx Podimo, Iphones Podcasts eller Spotify.
Rejsen går indad
Overblik over episoder her:
1. Velkommen til Rejsen går indad
Vi introducerer podcasten og giver indblik i tankerne bag Joanna Marie Nielsens værk "Den glemte virkelighed". Hvorfor overhovedet beskæftige sig med drømme? Hvad er det, vi har glemt – som mennesker og som kultur? Måske er drømme ikke blot udtryk for vores egen personlige psyke, men kan også sætte os i forbindelse med en "transpersonlig" eller endda åndelig virkelighed.
4. Mareridt – mødet med Skyggen
De fleste, der har haft et mareridt, vågner i chok eller rædsel over at være blevet truet, somme tider på livet. Men truslen er typisk ikke, hvad den giver sig ud for. Ifølge Joanna er mareridtet en invitation til at dykke dybere i os selv og forvandle en kraft, der lige nu virker destruktivt, men som kan bruges konstruktivt. Mareridtets frygtelige skikkelse kan forvandles og gemmer på en skat, som kun den modige drømmer finder.
7. Transcendens – besøg i en anden verden
I nogle stærke drømmeoplevelser kan man få en følelse af at overskride denne verdens tærskel. Man dumper måske ned i en anden verden, lige så spilvirkelig som den, vi kommer fra. Eller man svæver pludselig som en "fantomkrop" over sin seng og ser i chok ned på sin egen sovende krop. Det giver som regel drømmeren en stærk følelse af, at bevidstheden ikke begrænser sig til hjernen og kroppen, men er noget mere. Selv fjerne galakser kan være nær – hvis man altså transcenderer.
2. Drømme – det indre dyrs overtag
I første episode åbner vi op for drømmenes univers. De besøger os hver nat, hvad enten vi husker dem eller ej, og de har vigtige funktioner. Og så fortæller de om vores rene natur – udenom den kultur, vi er pakket godt ind i. Hvordan trives vores inderste væsen? Og hvordan kan vi lære af drømmene og lade os vejlede af dem? Hør programmet, og bliv bedre til at drømme, aktivt og bevidst.
Program 5. Store drømme og visioner
Nogle drømme brager igennem med en særlig kraft. En visionær klarhed, et åndeligt sus eller en skæbnesvanger alvor, der gør dem umulige at ryste af sig. Den slags oplevelser kan anspore en helt ny livsvej. Men kommer det hele fra os selv og vores eget ubevidste? Eller har vi adgang til noget større, noget "mere", når blot vi åbner vores sanser?
Program 8. Søvnlammelse og åndelige møder
Har du prøvet at vågne i sengen, fastfrosset og uden at kunne bevæge en finger eller råbe på hjælp? Søvnlammelse kan i sig selv være skræmmende, og det bliver ikke bedre af, at nogle oplever en form for "tilstedeværelse" ved sig – et væsen. I den klassiske oplevelse kan væsnet ligefrem forsøge at hindre drømmerens vejrtrækning, så det kun kan tolkes som forsøg på overlagt mord. Men faktisk kan uhyggen forvandles, og oplevelsen kan åbne for store erkendelser.
3. Klardrømme – den bevidste drøm
At klardrømme ('lucid dreaming') kan opleves stærkt. Erkendelsen om, at man drømmer, kan ramme, mens man flyver over et landskab, og i det øjeblik kan scenariet ændre karakter og nærmest fremstå "hypervirkeligt". Alting kan stråle i stærke farver, og en fjern galakse kan være et ønske væk. I klardrømme kan vi trygt opsøge vores vildeste længsel eller konfrontere vores største frygt.
.jpg)
Program 6. Døsens drømmerier
At døse ind eller ud af søvnen er en tilstand for sig, hvor drøm og vågentilstand mødes. De tanker, som man for lidt siden selv styrede, får pludselig sit eget liv, og billeder eller små film kan folde sig ud på nethinden - med drømmeren som en ren tilskuer. Nogle ser geometriske mønstre, stjerner, prikker og lysglimt på nethinden. Andre har hentet hyperoriginal kreativ inspiration eller løsninger på videnskabelige gåder i en "lille morfar".
Program 9. Bevidstheden i en kvanteverden
Hvad er bevidstheden? Ifølge den gængse opfattelse i dag er den et resultat af hjernens neuronaktivitet. Men kan den forklaring holde vand? I dette afsnit runder vi forskning i fx "oversanselig" opfattelse, der peger på, at bevidsthed ikke er begrænset til kraniet eller kroppen, men kan strække sig ud og virke og "sanse" på tværs af tid og rum.
Det lyder måske som ren mystik, men ligger måske ikke så langt fra noget så jordnært som fysik. I kvantefysikken, der fortæller om stoffets mindstedele, findes lige så mystiske fænomener – der også fortæller utrolige ting om, hvilken rolle vi som iagttagere spiller for alt, hvad vi ser på.