top of page
Profil NY.jpg

Joanna Marie Nielsen

 

Jeg er født i 1977, uddannet cand.comm. og går en præstindevej. 

Gennem mange år har jeg gjort omfattende videnskabelige studier i drømmeforskning, religionshistorie og dybdepsykologi. Har sideløbende gennemgået en flerårig intensiv indvielse og udforsket egne drømme, visioner, åndelige oplevelser og plantemedicin.

En sommerdag i 2010 fik jeg den tanke at skrive noget om drømme. Jeg oplevede selv stærke og overvældende sager, men fandt kun sparsom information. 
 
Da begyndte en altopslugende opdagelsesrejse. Jeg dykkede dybt i historien, i forskningen og i personlige beretninger. Jeg begyndte at skrive, og da den ene side hurtigt tog den anden, blev det klart, at der var stof nok til en bog.

 

Efterhånden slugte den lille idé både måneder og år, og alt, hvad jeg havde på hjertet, kunne ikke være i én bog. Det blev til to. Men der var så meget mere at sige. Om vores virkelighed, om hvad bevidstheden er, og hvad den kan rumme. Om livet, døden, ånden og naturens intelligente kraft. Om forfædre og glemt viden. Jeg kastede mig ud i den tredje bog. Og da også den efter års arbejde blev for tyk, så en firling dagens lys.  

 

Arbejdet har fyldt mig, besat mig, udvidet mig og krævet sine ofre. Det har gennem nu 13 år kaldt på alle mine reserver af udholdenhed og flid.

 

Derfor er det også med den største glæde, at jeg her i februar 2023 har udgivet de tre første bind af det, der er blevet et livsværk.

Min begejstring for emnet går langt tilbage. Lige siden jeg var barn og blev i stand til at grunde over ting, kredsede min største interesse om drømme, mystik og den åndelige virkelighed. Jeg havde en stærk fornemmelse af, at den fandtes, men havde ikke oplevet den direkte. Hvis jeg havde, var jeg nok også død af skræk. Min store interesse gik nemlig hånd i hånd med intens frygt. Som barn og ung bestod min søgen i at læse en smule om alt det ufattelige, indtil jeg blev så rystet i min grundvold, at jeg måtte lægge det fra mig, indtil jeg var klar til en ny dosis.

 

Min dør ind til drømmenes verden blev brudt åben gennem mareridt. I teenageårene havde jeg tilbagevendende mareridt, der spillede på min største frygt: åndelige væsener. I drømmene gemte de sig i et rædselsvækkende mørke omkring mig og fik mig kørt op i en frygtspiral, så jeg vågnede af mit eget skrig. 
          

Som 18-årig lykkedes det mig at konfrontere ånderne i en drøm, og fra da af ændrede de fuldstændig karakter og blev venlige. Mareridtene kom ikke igen. 

 

I de følgende år åbnede mit drømmeliv sig på en ny måde. Der kom smukke lysdrømme ladet med en rig symbolik. Arketypiske skikkelser og elementer, der gemte lag af betydning. Under såkaldt søvnlammelse oplevede jeg også det, der unægtelig føltes som møder med åndelige væsener. De talte til mig, som om de kendte mig – og jeg dem. 

 

De blev dog først for alvor kød og blod, da jeg som 29-årig var i Peru for at drikke Ayahuasca. Her oplevede jeg for første gang min indre virkelighed som langt stærkere end virkeligheden omkring mig. Mine Ayahuasca-sessioner var til at begynde med ubehagelige, en enkelt endda rædselsfuld. Alligevel endte de med at blive det mest vidunderlige, jeg nogensinde havde oplevet. Under min sidste ceremoni i Peru blev jeg gennem et par timer badet i en altgennemtrængende ubetinget kærlighed fra et kvindeligt væsen, som jeg i dag ærer som min Gudinde, Livets Hellige Moder.      

 

Fra da af vidste jeg, at den åndelige dimension er komplet virkelig og findes inden i os. Og at den rummer netop den kærlighed, kraft og dybde, som jeg havde søgt siden barnsben. Jeg vidste, at den fremover skulle være en omdrejningsakse i mit liv.

Gennem de sidste 15 år har jeg helliget mig den. Jeg har gennemlevet en mangeårig indvielse som præstinde – en kvinde, som lægger sin livsvej i en større ordens hænder og lader den råde frem for egne umiddelbare lyster og behov. Målet er at blive en kanal for en åndelig eller guddommelig kraft og lede den videre til Jorden via de evner, man nu har med sig.

 

Jeg er blevet ført igennem af et par kyndige læremestre, og deres undervisning er gået hånd i hånd med undervisning indefra gennem drømme, visioner m.m. Min indvielse har været benhård og krævet mit yderste. Den har derfor også brudt døren mere åben til de kræfter, som i religionens verden kaldes for guder.

 

Af størst betydning for værket er min Skytsgud. Han har været med mig hele vejen og har drevet mig til at skrive og til at blive ved. Værket er en frugt af vores forening. 

Det er mit stærke ønske, at værket kan være til hjælp for alle, som længes efter at forstå deres egne dybder og åbne op for deres indre skjulte skatkammer.
          

Mit ærinde er – i kraft af min historie – at give en utraditionel vinkel på emnerne. Forhåbentlig kan jeg derigennem bidrage til at ændre synet på vores indre liv og på åndelig erfaring. Og tilføje nyt til det uudtømmelige mysterium, som bevidstheden er.

bottom of page