Profil NY.jpg

Rejsen går indad
En podcastserie om drømme og bevidsthed 



I denne podcastserie interviewer antropolog Sarah Warny Berg mig om spændende emner knyttet til mine bøger. Vi udforsker forskellige typer af drømme, og hvordan vi kan bruge dem som en adgangsnøgle til vores eget inderste væsen – og til det, der er større end os selv.

I serien får du viden og redskaber til at arbejde med dine drømme, aktivt og bevidst. For drømme kan i sidste ende g
uide os mod vores personlige optimale livsformål. Vi tager blandt andet fat i klardrømme, hvor man bliver klar over, at man drømmer, mens man drømmer. Her kan vi bruge drømmen som en øvelsesbane til at kaste os ud i vores største frygt eller lidenskab. Og visioner og store drømme har inspireret kunstnere og videnskabsfolk og vidner om, at den menneskelige bevidsthed kan åbne for store indsigter i livets og universets mønstre. Også den åndelige virkelighed kan komme tæt på os i den ændrede bevidsthedstilstand, som søvnen er.

Velkommen til at høre med, når Rejsen går indad!

Læs om de første seks programmer nedenfor, og hør dem på din foretrukne podcast-kanal som fx Podimo, Iphones Podcasts eller Spotify. 



 

GÅ PÅ EN SPÆNDENDE OPDAGELSESREJSE I DRØMMENES UNIVERS

Profil NY.jpg

1. Velkommen til Rejsen går indad

Vi introducerer podcasten og giver indblik i tankerne bag Joanna Marie Nielsens værk "Den glemte virkelighed". Hvorfor overhovedet beskæftige sig med drømme? Hvad er det, vi har glemt – som mennesker og som kultur? Måske er drømme ikke blot udtryk for vores egen personlige psyke, men kan også sætte os i forbindelse med en "transpersonlig" eller endda åndelig virkelighed. 

The Shadow_Steven Kenny.jpg

4. Mareridt – mødet med Skyggen

 

De fleste, der har haft et mareridt, vågner i chok eller rædsel over at være blevet truet, somme tider på livet. Men truslen er typisk ikke, hvad den giver sig ud for. Ifølge Joanna er mareridtet en invitation til at dykke dybere i os selv og forvandle en kraft, der lige nu virker destruktivt, men som kan bruges konstruktivt. Mareridtets frygtelige skikkelse kan forvandles og gemmer på en skat, som kun den modige drømmer finder. 

step1.jpg
7. Transcendens – besøg i en anden verden

I nogle stærke drømmeoplevelser kan man få en følelse af at overskride denne verdens tærskel. Man dumper måske ned i en anden verden, lige så spilvirkelig som den, vi kommer fra. Eller man svæver pludselig som en "fantomkrop" over sin seng og ser i chok ned på sin egen sovende krop. Det giver som regel drømmeren en stærk følelse af, at bevidstheden ikke begrænser sig til hjernen og kroppen, men er noget mere. Selv fjerne galakser kan være nær – hvis man altså transcenderer. 
animal-3346192_1280.webp

2. Drømme – det indre dyrs overtag

I første episode åbner vi op for drømmenes univers. De besøger os hver nat, hvad enten vi husker dem eller ej, og de har vigtige funktioner. Og så fortæller de om vores rene natur – udenom den kultur, vi er pakket godt ind i. Hvordan trives vores inderste væsen? Og hvordan kan vi lære af drømmene og lade os vejlede af dem? Hør programmet, og bliv bedre til at drømme, aktivt og bevidst.

RHADS_Waiting for the wave.jpg

Program 5. Store drømme og visioner

 

Nogle drømme brager igennem med en særlig kraft. En visionær klarhed, et åndeligt sus eller en skæbnesvanger alvor, der gør dem umulige at ryste af sig. Den slags oplevelser kan anspore en helt ny livsvej. Men kommer det hele fra os selv og vores eget ubevidste? Eller har vi adgang til noget større, noget "mere", når blot vi åbner vores sanser? 

Rhads.jpg

3. Klardrømme – den bevidste drøm

 

At klardrømme ('lucid dreaming') kan opleves stærkt. Erkendelsen om, at man drømmer, kan ramme, mens man flyver over et landskab, og i det øjeblik kan scenariet ændre karakter og nærmest fremstå "hypervirkeligt". Alting kan stråle i stærke farver, og en fjern galakse kan være et ønske væk. I klardrømme kan vi trygt opsøge vores vildeste længsel eller konfrontere vores største frygt.    

Dickens dream (2).jpg
Program 6. Døsens drømmerier

At døse ind eller ud af søvnen er en tilstand for sig, hvor drøm og vågentilstand mødes. De tanker, som man for lidt siden selv styrede, får pludselig sit eget liv, og billeder eller små film kan folde sig ud på nethinden - med drømmeren som en ren tilskuer. Nogle ser geometriske mønstre, stjerner, prikker og lysglimt på nethinden. Andre har hentet hyperoriginal kreativ inspiration eller løsninger på videnskabelige gåder i en "lille morfar". 
Søvnlammelse.jpg
Program 8. Søvnlammelse og åndelige møder

Har du prøvet at vågne i sengen, fastfrosset og uden at kunne bevæge en finger eller råbe på hjælp? Søvnlammelse kan i sig selv være skræmmende, og det bliver ikke bedre af, at nogle oplever en form for "tilstedeværelse" ved sig – et væsen. I den klassiske oplevelse kan væsnet ligefrem forsøge at hindre drømmerens vejrtrækning, så det kun kan tolkes som forsøg på overlagt mord. Men faktisk kan det ses som en ilddåb og åbne for smukke og dejlige møder med en anden virkelighed.